Hvordan bedriver vi professionel støtte og omsorg for særligt udsatte – samtidig med at vi drager omsorg for os selv?
Minikonferencen sætter fokus på et grundlæggende dilemma i arbejdet med udsatte børn og unge: balancen mellem faglig omsorg, følelsesmæssigt engagement og professionel bæredygtighed. Hvordan bruger vi vores følelser som en del af det faglige arbejde – uden at de slider os op? Og hvordan navigerer vi etisk og menneskeligt i de dilemmaer, som uundgåeligt opstår i arbejdet?
Konferencen byder på to oplæg, der belyser omsorgsdilemmaet fra henholdsvis et psykologisk og et filosofisk perspektiv. Dagen inviterer til refleksion over egen praksis og fælles fagligt sprog – med fokus på både børnene, de unge og os selv som professionelle.
Program
14.00 Velkomst
14.15 Følelse som data i arbejdet med udsatte børn og unge
Oplæg ved Sune Bjørn Larsen, psykolog og ph.d.
Et psykologisk perspektiv på, hvordan følelser kan forstås og anvendes som faglig viden i arbejdet – og hvilke faldgruber og muligheder der ligger heri.
15.30 Et filosofisk blik på dilemmaer i arbejdet med udsatte børn og unge
Oplæg ved Tobias Dam Heede, filosof
En refleksion over de etiske og eksistentielle dilemmaer, som præger arbejdet med udsatte – og hvad det vil sige at handle ordentligt i komplekse situationer.
16.30 Afrunding
